top of page

Fysioterapeutisk rytteranalyse og træning 

Vi som ryttere er fantastiske til, at hjælpe vores heste på bedste vis med dyrlæge, massage, fysioterapi og kiropraktor. Mit spørgsmål er hvor vi som ryttere kommer ind i billedet?

Ofte vender problemet med hesten tilbage igen, da der ikke er taget hånd om kernen i problemet, som ofte er samspillet mellem hest og rytter. For vi som ryttere såvel som hesten har svagheder, men vores svagheder kommer til udtryk i den ridning og uddannelse vi giver hesten på flere forskellige måder. 

 

  • Mangler du balance når du rider?

  • Falder du til den ene side?

  • Har du svært ved at træde ens ned i begge bøjler?

  • Oplever du smerter før, under eller efter ridning?

  • Har du haft eller har du en skade?

  • Føler du, at du trækker din sadel skæv?

  • Ønsker du at optimere din ridning?

  • Ønsker du mere fintfølende hjælpere?

Stine som er uddannet fysioterapeut vil gennemgå dig fra top til tå med henblik på led mobilitet, muskelstyrke og generel ubalance i bevægeapparatet.

Gennem eventuelle manuelle teknikker og specifikke træningsøvelser til netop dit behov og niveau, vil du blive sikret den bedst mulige behandling. Således, at dine smerter og funktionalitets problemer ikke længere skal være en hindring for dig på hesteryggen. Med det afsæt vil du opnå en bedre mobilitet og en optimal funktion i sadlen.

Mange oplever ikke smerter og måske heller ikke udfordringer under deres ridning, men har et ønske om at blive endnu bedre på hesten, med mere forfinende hjælpere. Så uanset dit niveau er rytteranalyse for alle, også for dig. 

 

Derfor får du hos Stine Cassøe Performance et skræddersyet behandlingsforløb, der stemmer overens mine dine forventninger og den tid du har til rådighed til at passe lidt ekstra på dig selv og din hest.

IMG_5491_edited_edited.png
"Jeg har deltaget i både rytterfitness og fys ved Stine. Jeg synes det har givet mig et godt fokus i min egne fysiske træning som hjælper mig både med min opstilling og hurtighed rundt på banerne, men også styrken til at klare en hverdag med mange heste uden at få smerter og skader!"

Iben just Madsen

bottom of page